Pakhus & Portvin

Lørdag d. 18/5 kl. 17-20.30/01.00 havde 50 gæster i Pakhus1 ved Furniture Station en super hyggelig aften med portvinssmagning ved WineN’fun.

STOR tak til LELY Center Tarm for at være medsponsor 🙏

Pris = 349,- inkl. lækkert pølse- & ostebord.
Overskuddet går, som altid, til arbejdet med renovering af stationen.

Pakhus & Portvin

Generalforsamling 2024

Tid: Torsdag 14. marts
Sted: Pakhus1, Stationsvej 4 Tarm
Tilstede: 19 fremmødte gæster

REFERAT (Referent: Mette Preddey)

  1. Valg af dirigent – Peter Juul Jensen klappet ind og han konstaterer at generalforsamling er lovligt indkaldt
  2. Bestyrelsens beretning v. formand Janni Juhler – beretningen godkendt
  3. Fremlæggelse af regnskab v. Mette Preddey – regnskabet godkendt
  4. Fastsættelse af kontingent v. Mette Preddey
    • Familiemedlemskab omdøbes til Almindeligt medlemskab
      Kontingent = 300kr/år
      Ingen binding
      Ingen fordele
      Stemmeret (1 stemme)
    • Familiemedlemskab
      Kontingent = 500kr/år
      Ingen binding
      Ingen fordele
      Stemmeret (2 stemmer)
  5. Valg af revisor – Flemming Agerbo klappet ind
  6. Præsentation af forestående byggeprojekt v. Martin Lemming
  7. Indkomne forslag
    • Vedtægtsændring, som åbner op for valg af 1-6 suppleanter – forslag godkendt
  8. Valg af bestyrelse og suppleanter (på valg til bestyrelsen er:  Martin Lemming og Mette Preddey)
    • Martin Lemming og Mette Preddey genopstiller begge – klappet ind
    • Bruno Skaanning, Ivan Jespersen, Christian Juhl Nielsen genopstiller som suppleanter – klappet ind
    • Willow Spijkerman opstiller som suppleant – klappet ind
    • Michael Damgaard opstiller som suppleant – klappet ind
  9. Evt.
    • Janni spørger ind til bestyrelsesmøder. Der er ønske om at indkalde bestyrelsen til informationsmøder lidt oftere.
    • Martin foreslår deltagelse i Dalager Marked 25. maj



_____________________
Dirigent Peter Juul Jensen

 

Vedtægter pr. marts 2024

  • §1 Navn & Hjemsted
    Foreningens navn er: Furniture Station (tidligere Tarms Almennyttige Ejendomsforening). Foreningen er oprettet i 2017 og er opstået som en arbejdsgruppe under Tarm Udviklingsforum. Foreningens hjemsted er Ringkøbing-Skjern Kommune.
    I 2021 er foreningen ændret fra en frivillig forening til en almindelig forening, idet foreningen har ladet sig momsregistrere.
  • §2 Formål
    Foreningens formål er:
    – at eje og drifte Furniture Station beliggende Stationsvej 4 i Tarm som en kombination af museum og forsamlingshus til almennyttig gavn for lokalområdet.
    – overskud kan, efter bestyrelsens ønske, gå til andre almennyttige formål, som gavner udviklingen af lokalområdet.
  • §3 Medlemmer
    Stk. 1. Som medlemmer optages enhver, som vil bakke op om foreningens formål (herunder enkeltpersoner, husstande, virksomheder og andre foreninger).

    Stk. 2. Medlemskontingent for 2024 (beløbet fastsættes hvert år ved generalforsamlingen:

Støttemedlemskab
Kontingent = 200kr/år 
Ingen binding
ingen fordele
Ingen stemmeret

Alm. medlemskab:
Kontingent = 300kr/år
Ingen binding
Ingen fordele
Stemmeret (1 stemme)

Familiemedlemskab:
Kontingent = 500kr/år
Ingen binding
Ingen fordele
Stemmeret (2 stemmer)

Partnermedlemskab:
Kontingent = 5.000kr/år.
Binding i minimum 3 år (kan evt. forudbetales)
Fordele: Giver årligt adgang til enten 1 x leje af pakhuset eller 5 x leje af mødelokale på stationen
Stemmeret (1 stemme)

  • §4 Generalforsamling
    Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Den årlige generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj. Indkaldelse til generalforsamling skal ske med mindst 14 dages varsel.
    Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.
    Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt eller efter skriftlig ønske fra minimum 1/3 af medlemmerne – afholdes senest 4 uger efter anmodningen er kommet formanden til kendskab.

Ordinær generalforsamling skal have følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Fremlæggelse af regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Valg af revisor
  6. Indkomne forslag
  7. Valg af bestyrelse (formand, næstformand og kasserer samt 2 bestyrelsesmedlemmer) og suppleanter
  8. Evt.
  • §5 Bestyrelse
    Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer (formand, næstformand og kasserer samt 2 bestyrelsesmedlemmer), som vælges på generalforsamlingen. Medlemmerne vælges for 2 år ad gangen og afgår med hhv. 2 og 3 medlemmer. Genvalg kan finde sted. Hvis et medlem afgår midt i sin valgperiode, indtræder suppleanten i samme valgperiode som det afgående bestyrelsesmedlem. På generalforsamlingen vælges  1 – 6  suppleanter. Valget gælder for 1 år.
  • §6 Tegning & hæftelse
    Stk. 1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst ét yderligere bestyrelsesmedlem. Ved optagelse af lån og ved køb/salg/pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen dog af den samlede bestyrelse.
    Stk. 2. Foreningen hæfter kun for sine forpligtigelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.
  • §7 Ændring af vedtægterne
    Ændringer i vedtægterne kan vedtages på en generalforsamling, hvis mindst 3⁄4 af de fremmødte stemmer for.
  • §8 Opløsning
    Opløsning af foreningen kan ske på en generalforsamling, hvis mindst 2/3 af de tilstedeværende stemmer for. Ved opløsning af foreningen overgår evt. midler til almennyttig udvikling af lokalområdet efter den opløsende generalforsamlings afgørelse.

International pandekagedag

Tirsdag d. 13/2-24 inviterede Furniture Station, i samarbejde med Løvbjerg Tarm og Sydbank, til International Pandekagedag på stationen i Tarm fra kl. 16.30
Der var gratis pandekager til ca. 350 glade gæster.
pandekagedag Furniture Station Pandekagedag Furniture Station
Pandekagedag
Tak til Erik Fredsø fra Fotogruppen Midtwest for de fine billeder

Ekstraordinær Generalforsamling

Tid: Onsdag d. 7. februar 2024 kl. 19-20.00
Sted: Furniture Station Stationsvej 4, Tarm.

Referat

  1. Valg af dirigent – Mette Preddey
  2. Valg af revisor – Claus Bo er stoppet i Ringkøbing Landbobank og vil derfor gerne trække sig som revisor. Flemming Agerbo har meldt sig på banen og er hermed valgt ind. Vi siger stor tak til dem begge.
  3. Evt
    • Janni spørger, om der er ønske om at åbne op for 1-6 suppleanter på næste generalforsamling og der er enighed om at gøre dette.
    • Janni foreslår, at vi skal benytte os af samarbejdspartnere på fremtidige arrangementer – forsamlingen er positivt indstillede.

Tillykke til naboen!

Stort tillykke til de frivillige bag Aktivitetspark Tarm, som vi er så heldig at være nabo til og deltog i indvielsen af søndag 27. august 2023.

Både aktivitetsparken og Furniture Station er opstået som projekter under Tarm Udvilkingsforum – så husk at bakke op om deres arbejde, det betyder en masse for byen.

Generalforsamling 2023

Tid: tirsdag d. 11.april kl. 19.30 (dørene åbne fra 19.00 for rundvisning) – 21.00
Sted: Furniture Station, Tarm
Tilstedeværende: Janni Juhler, Martin Lemming, Mette Preddey, Henriette Marie Knudsen, Stefan Hvid Johannesen, Ivan Jespersen, Bruno Skaanning, Nicolaj Tværvang, Britta, Oskar Osmundsen, Majbritt, Michael, Else Thorup, Willow, Christian Mink, Anne Høi, Peder

Velkomst ved formand Janni Juhler. 

REFERAT:

  1. Valg af dirigent – Else Thorup klappes ind og konstaterer at generalforsamlingen er rettidigt indkaldt og at dagsordenen følger vedtægterne
  2. Bestyrelsens beretning v. formand Janni Juhler – beretningen godkendt
  3. Fremlæggelse af regnskab v. Mette Preddey – regnskabet godkendt 
  4. Fastsættelse af kontingent – bestyrelsen foreslår samme som 2022 (200, 300, 5.000 kr.) – godkendt
  5. Valg af revisor – Claus Bo klappet ind
  6. Præsentation af forestående byggeprojekt v. Martin Lemming – godkendt
  7. Indkomne forslag – ingen 
  8. Valg af bestyrelse og suppleanter – Janni, Henriette og Stefan genopstiller alle tre til bestyrelsen og klappes ind. Ivan, Bruno, Nicolaj genopstiller som suppleanter og klappes ind. Finn trækker sig for at gøre plads til en ny. Christian Mink opstiller som suppleant og klappes ind. 
  9. Evt.
    • Else Thorup foreslår at pakhuset indvies med en lille koncert
    • Michael foreslår at vi afholder Pakhus & Portvin
    • Ivan foreslår vin med Pakhus1 etiket – kunne også være gin eller portvin 
    • Janni foreslår at bagagevognen stilles på onsdagsmarkedet med info om at stationen er åben + flag til at markere vejen herned
    • Martin (og hans nevø) foreslår QR kode der linker til events + baggrund for Furniture Station så de unge kan se det når de fx skal med toget
    • Else foreslår at der laves en lokalplan med fokus på fællesskab – fx andelsboliger eller lign. med mulighed for fællesspisninger i pakhuset til området hvor stolefabrikken lå
    • Michael nævner at vi har fået sponseret en grill
    • Janni fortæller, at bedeforretningsdamen siger, at de af og til mangler lokaler til begravelse for afdøde, som ikke er medlem af folkekirken. Forsamlingen var positive overfor ideen
    • Pakhuset udlejes kun med rengøring som en del af prisen – til den tid skal vi have et hold frivillige til rengøringstjansen. Kan man evt. hyre en skoleklasse?
    • Else nævner Grundlovsfesten 5. juni, hvor vi går i samlet flok fra Forsøgshaven til Skjern

 

Indkaldelse fra 4/2/23:

Generalforsamling 2023

Medlemmer af Furniture Station indkaldes til generalforsamling tirsdag 11. april 2023 kl. 19-21 i stationens lokaler

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Fremlæggelse af regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Valg af revisor
  6. Præsentation af forestående byggeprojekt
  7. Indkomne forslag
  8. Valg af bestyrelse (formand, næstformand og kasserer samt 2 bestyrelsesmedlemmer) og suppleanter 
  9. Evt.

Streetfood 2022

Efter en alt for lang Coronapause blev der endelig afholdt streetfood på stationen igen fredag d. 7. oktober 2022!

Madboderne var åbne fra kl. 12.30 – 19.00 og baren lidt længere.

Streetfood Tarm

Kunsten Inviterer Indenfor

Kunsten inviterede igen i år indenfor på stationen den første weekend i september.

De dygtige kunstnere donerede hver et værk, som der til sidst blev trukket lod om.

1.795kr. blev doneret til Furniture Station – vi er meget taknemmelige 🙂