Vi er stolte over at være en af de 6 foreninger, som Ringkjøbing Landbobank har kåret som Årets Forening ved deres generalforsamling 2024.
International pandekagedag



Tak til Erik Fredsø fra Fotogruppen Midtwest for de fine billeder
Ekstraordinær Generalforsamling
Tid: Onsdag d. 7. februar 2024 kl. 19-20.00
Sted: Furniture Station Stationsvej 4, Tarm.
Referat
- Valg af dirigent – Mette Preddey
- Valg af revisor – Claus Bo er stoppet i Ringkøbing Landbobank og vil derfor gerne trække sig som revisor. Flemming Agerbo har meldt sig på banen og er hermed valgt ind. Vi siger stor tak til dem begge.
- Evt
- Janni spørger, om der er ønske om at åbne op for 1-6 suppleanter på næste generalforsamling og der er enighed om at gøre dette.
- Janni foreslår, at vi skal benytte os af samarbejdspartnere på fremtidige arrangementer – forsamlingen er positivt indstillede.
Nordea Fonden
Vi er lykkelige over at kunne bekendtgøre, at vi er blandt de heldig, som har modtaget støtte fra Nordea Fondens Kulturhuspulje – 1.0 mio kr. til indretning af ungdomslokaler i den gamle stationsforstanderlejlighed på Furniture Station i Tarm – af hjertet tak.
https://nordeafonden.dk/lokale-projekter/indretning-af-ungdomslokaler-paa-furniture-station

Tillykke til naboen!
Stort tillykke til de frivillige bag Aktivitetspark Tarm, som vi er så heldig at være nabo til og deltog i indvielsen af søndag 27. august 2023.
Både aktivitetsparken og Furniture Station er opstået som projekter under Tarm Udvilkingsforum – så husk at bakke op om deres arbejde, det betyder en masse for byen.
Generalforsamling 2023
Tid: tirsdag d. 11.april kl. 19.30 (dørene åbne fra 19.00 for rundvisning) – 21.00
Sted: Furniture Station, Tarm
Tilstedeværende: Janni Juhler, Martin Lemming, Mette Preddey, Henriette Marie Knudsen, Stefan Hvid Johannesen, Ivan Jespersen, Bruno Skaanning, Nicolaj Tværvang, Britta, Oskar Osmundsen, Majbritt, Michael, Else Thorup, Willow, Christian Mink, Anne Høi, Peder
Velkomst ved formand Janni Juhler.
REFERAT:
- Valg af dirigent – Else Thorup klappes ind og konstaterer at generalforsamlingen er rettidigt indkaldt og at dagsordenen følger vedtægterne
- Bestyrelsens beretning v. formand Janni Juhler – beretningen godkendt
- Fremlæggelse af regnskab v. Mette Preddey – regnskabet godkendt
- Fastsættelse af kontingent – bestyrelsen foreslår samme som 2022 (200, 300, 5.000 kr.) – godkendt
- Valg af revisor – Claus Bo klappet ind
- Præsentation af forestående byggeprojekt v. Martin Lemming – godkendt
- Indkomne forslag – ingen
- Valg af bestyrelse og suppleanter – Janni, Henriette og Stefan genopstiller alle tre til bestyrelsen og klappes ind. Ivan, Bruno, Nicolaj genopstiller som suppleanter og klappes ind. Finn trækker sig for at gøre plads til en ny. Christian Mink opstiller som suppleant og klappes ind.
- Evt.
- Else Thorup foreslår at pakhuset indvies med en lille koncert
- Michael foreslår at vi afholder Pakhus & Portvin
- Ivan foreslår vin med Pakhus1 etiket – kunne også være gin eller portvin
- Janni foreslår at bagagevognen stilles på onsdagsmarkedet med info om at stationen er åben + flag til at markere vejen herned
- Martin (og hans nevø) foreslår QR kode der linker til events + baggrund for Furniture Station så de unge kan se det når de fx skal med toget
- Else foreslår at der laves en lokalplan med fokus på fællesskab – fx andelsboliger eller lign. med mulighed for fællesspisninger i pakhuset til området hvor stolefabrikken lå
- Michael nævner at vi har fået sponseret en grill
- Janni fortæller, at bedeforretningsdamen siger, at de af og til mangler lokaler til begravelse for afdøde, som ikke er medlem af folkekirken. Forsamlingen var positive overfor ideen
- Pakhuset udlejes kun med rengøring som en del af prisen – til den tid skal vi have et hold frivillige til rengøringstjansen. Kan man evt. hyre en skoleklasse?
- Else nævner Grundlovsfesten 5. juni, hvor vi går i samlet flok fra Forsøgshaven til Skjern
Indkaldelse fra 4/2/23:
Generalforsamling 2023
Medlemmer af Furniture Station indkaldes til generalforsamling tirsdag 11. april 2023 kl. 19-21 i stationens lokaler
Dagsorden:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning
- Fremlæggelse af regnskab
- Fastsættelse af kontingent
- Valg af revisor
- Præsentation af forestående byggeprojekt
- Indkomne forslag
- Valg af bestyrelse (formand, næstformand og kasserer samt 2 bestyrelsesmedlemmer) og suppleanter
- Evt.
Streetfood 2022
Efter en alt for lang Coronapause blev der endelig afholdt streetfood på stationen igen fredag d. 7. oktober 2022!
Madboderne var åbne fra kl. 12.30 – 19.00 og baren lidt længere.

Kunsten Inviterer Indenfor
Kunsten inviterede igen i år indenfor på stationen den første weekend i september.
De dygtige kunstnere donerede hver et værk, som der til sidst blev trukket lod om.
1.795kr. blev doneret til Furniture Station – vi er meget taknemmelige 🙂
Generalforsamling 2022
Tid: onsdag 18. maj kl. 19.30
Sted: Furniture Station Tarm
Tilstedeværende: 20 medlemmer
REFERAT
Velkomst v. Formand Janni Juhler. Valg af dirigent = Steen Rosby (som konstaterer at generalforsamlingen er lovligt indkaldt.
Referant = Mette Preddey
Stemmetæller = Lotte Finnerup
Bestyrelsens Beretning v. Janni Juhler – godkendt af forsamlingen læs her
Regnskab v. kasserer Mette Preddey – godkendt af forsamlingen
Valg af revisor = Claus Bo Hansen
Forslag til vedtægtsændringer. Bestyrelsens forslag om at udvide bestyrelsen fra 3 til 5 medlemmer, samt give mulighed for at vælge op til 4 suppleanter blev godkendt.
Fastsættelse af kontingent. Nuværende passivt medlemskab på 200 kr/år ønskes ændret til et Støttemedlemskab (uden binding/fordele/stemmeret) til 200kr/år. Nuværende aktivt medlemskab på 600kr/år (med 500kr i rabat på pakhusleje) ønskes ændret til et Familiemedlemskab (uden binding/fordele, med stemmeret (1 stemme)) til 300,- kr/år.
Indkomne forslag. Ingen modtaget
Valg af bestyrelse
Formand Janni Juhler (på valg 2023)
Næstformand Martin Lemming (på valg 2024)
Kasserer Mette Preddey (på valg 2024)
Henriette Marie Knudsen (på valg 2023)
Stefan Hvid Johannesen (på valg 2023)
Suppleant Finn Sand Kristensen (på valg 2023)
Suppleant Bruno Skaaning (på valg 2023)
Suppleant Nicolaj Tværvang (på valg 2023)
Suppleant Ivan Jespersen (på valg 2023)
Evt. Forslag om at sende info om arbejdsdage ud til en SMS liste også, da nogle ikke ser det på Facebook.
Generalforsamling indkaldt 4. maj

Norlys Vækstpulje
Furniture Station er stolte og taknemmelige over at kunne offentliggøre, at vi har fået tilsagn om hele 200.000 kr. fra Norlys Vækstpulje til vores indvendige renovering!!!
Et dejligt skridt tættere på målet 🙂