Tarm Station blev opført i 1877 og er i sig selv en del af FDB historien. Området har dog desværre fået lov til at ligge faldefærdigt hen, siden DSB solgte ejendommen i januar 2006.
Ønsket er, at istandsætte bygningerne med respekt for dét der var engang, men samtidig med blikket rettet mod fremtiden.
Vi ønsker, at gentænke og lade Furniture Station huse en nyskabende cocktail af både FORTID, NUTID og FREMTID: den historiske fortælling om Stolefabrikken og Stationen, udstilling af tegninger, fotos, prototyper, udtalelser fra ansatte, gamle FDB møbler såvel som ny-produktioner med mulighed for afholdelse af events som fx speak-ups, samtalesaloner, workshops og udstillinger med bl.a. fremtidens arkitekter og møbeldesignere, såvel som sociale pop-up events.
Museum og forsamlingshus løftet op på et nutidigt niveau med pop-up events og midlertidige projekter i skøn forening med nostalgi og historiefortælling.